Manual: LinTronic Heart Rate Variability (HRV) & Stress Monitor

Right-click to translate this page into your own language or use the translation tool in browsers top-right corner: 


Opdateret 22. Februar 2026

LinTronic har udviklet et BRUGERVENLIGT Windows 10/11 pulsvariabilitets- (HRV) og stressmålingsprogram, der giver dig mulighed for at aflæse og dokumentere din hjerterytme (HRV) i dit eget hjem, mens du ser tv eller læser en bog, ved hjælp af en standard brystbælte (Polar H9, Polar H10, Garmin HRM200 - flere kan testes/tilføjes). Der er ikke behov for øvelser, faktisk fungerer det bedst, når du bare hviler.

Vi måler direkte på dit hjerte ved hjælp af testede og godkendte brystbælte fra Polar, Garmin osv. Programmet aflæser og beregner en række videnskabeligt anerkendte hjerte- og stressrelaterede tal. En integreret Box Breathing-funktion, der giver dig mulighed for at øve dig på 2 forskellige måder at trække vejret på, viser, hvor hurtigt du kan sænke din puls og forbedre din hjerterytme samt mindske dit stressniveau.

Manualen forklarer, hvordan træning, søvn og mad hjælper dig til at forbedre dit generelle helbred.




Ansvarsfraskrivelse

Der er lagt rigtig mange timers research og test i udviklingen af dette program, men programmet er ikke godkendt af læger eller sundhedsmyndigheder og erstatter ikke et EKG eller andre kliniske undersøgelser. Hvis du har bekymringer omkring dit hjerte eller din sundhed, bør du altid kontakte en læge eller sundhedsfaglig person. Programmet øger din bevidsthed om vigtige tal, men skal betragtes som et "privat observations værktøj", ikke som et "klinisk diagnose værktøj".

Programmet er primært designet til at skabe bevidsthed om din hjerterytme og evt. stress samt verificere forbedringer. Resultaterne skal betragtes som vejledende og programmet må ikke bruges som erstatning for medicinsk udstyr eller professionel vurdering, selvom programmet hjælper med at påvise situationer, som ofte ikke opstår under en måling med et EKG-udstyr hos lægen og hjælper lægen til tydeligere at se hvad du oplever.

Brugere forbliver 100% anonyme. Alle målinger er private og gemmes lokalt på din computer. Der gemmes ikke data online.


Quick guide

For det fulde udbytte af programmet, bør du læse den fulde vejledning, som forklarer skærmbilledet, tallene, vejrtrækning m.m.


CONNECT - Forbinder pulsmåler, justerer filtre og genstarter. Se bunden af programmet: RSSI bør være Strong eller Good. Evt. ryk tættere på computeren.

DISCONNECT - Frakobler pulsmåler (eller luk programmet)

PAUSE/PLAY - Pauser skærmvisning, programmet arbejder videre

RESET - Sletter alle målinger og påbegynder en ny måling

SCREENCOPY - Gemmer nuværende skærmbillede, programmet arbejder videre

ONLINE MANUAL - linker til manualen, som du kan oversætte til dit eget sprog

WEBSITE - linker til beskrivelsen af programmet

Alle hjerteslag gemmes på din computer i: C:\HeartRateVariability\Logs

Alle skærmbilleder gemmes på din computer i: C:\HeartRateVariability\ScreenCopies

Ordforklaring

BPM - Din puls i slag pr minut.

HRV - Variation i tiden mellem hjerteslag. Udtrykkes som RMSSD. Høj variation = ro og fleksibilitet. Lav variation = stress eller belastning.

RR - Tidsintervallet i millisekunder mellem to hjerteslag. Grundlaget for HRV.

RMSSD - Variation i millisekunder mellem successive RR-intervaller. Høj = ro. Lav = stress.

PNN20 - Procentdel af pulsslag hvor RR varierer mere end 20 ms.

PNN50 - Procentdel af pulsslag hvor RR varierer mere end 50 ms.

PNS - Parasympatisk indeks. Viser ro, restitution og afslapning.

SNS - Sympatisk indeks. Viser stress, alarmberedskab og belastning.

BSI - (Baevsky Stress Index) Stresstal, udviklet til astronauter. Under 50 er normalt/hvile, 50–150 tyder på moderat stress, 150–500+ tyder på højt stress.


Programmet viser og beregner din HRV

LinTronic har udviklet et let-betjent program/app, som kører på en Windows 10/11 64-bit computer med Bluetooth, som på 5 minutter giver dig et tydeligt billede af din hjerte rytme variation (HRV) og dit stresstal (BSI).

Programmet er udviklet til det specifikke formål, at brugere i deres private hjem, kan kontrollere, analysere og dokumentere deres puls/hjerterytme og påvise ekstrasystoler (dobbeltslag) og udfald samt opnå ny viden omkring hjertets stabilitet - baseret på variationer i hjertets timing, kaldet Heart Rate Variability (HRV/RR).

Ud fra hjertets pulsslag kan man beregne en række anerkendte tal som fortæller om hjertets tilstand og kroppens stressniveau. Disse tal kendes f.eks. som RMSSD, PNN50, PNN20, PNS, SNS og BKI.

Du får et tydeligt overblik over dit hjerte og kan kontrollere eller dokumentere når det passer dig, samt du kan følge udviklingen hvis du begynder at ændre på kost, søvn, meditation og træning eller får beta-blokkere af din læge.

Hvad programmnet gør

Hvad du får ud af det


Hvad et lavt HRV betyder

HRV (udtrykt som RMSSD i millisekunder) er øjebliksbaseret. Det kan ændre sig på 2–10 minutter. Det er derfor dit værktøj er så stærkt: Du kan se effekten af vejrtrækning, ro, stress og aktivitet i realtid. HRV/RMSSD afspejler parasympatisk aktivitet — kroppens “bremse”.

 Når RMSSD er lavt, betyder det:

Fysiologisk tilstand

Typiske årsager til lavt HRV

Det er helt normalt at se lave tal når man:

Hvad det IKKE betyder

Det er et øjebliksbillede, ikke en diagnose.


Hvad et højt HRV betyder

Når HRV (RMSSD) er højt, betyder det:

Fysiologisk tilstand

Typiske årsager til højt HRV

Du ser typisk høje tal når:

Hvad det IKKE betyder

Det betyder bare, at i det øjeblik er dit nervesystem i god balance.


Testede pulsmålere

Krav til pulsmålerne:

POLAR, brystbælte H9/H10 er testet og virker perfekt, anbefales.

GARMIN HRM 200, brystbælte - er testet og virker fint.

MAGENE 603/613, brystbælte - burde sende RR værdier, men er ikke testet og derfor endnu ikke supporteret.

MAGENE 803, armbånd - sender falske RR-værdier, beregnet ud fra pulsen. ikke supporteret.

IGPSPORT HR50, brystbælte - sender ikke RR værdier.

FIXED DUAL PULSE, brystbælte - omtaler HRV, men sender ikke RR værdier.


Funktionsbeskrivelse

Programmets formål er at brugeren kan kontrollere, analysere og dokumentere sin hjerte rytme og variationer HRV/RR/RMSSD.

Hjerterytme er ikke kun et spørgsmål om hvor mange slag hjertet slår pr minut (pulsen), men i langt højere grad hvor lang tid der er mellem de enkelte slag, og hvor rytmisk disse slag er.

Det højeste punkt på puls-kurven kaldes R-punktet. Tiden mellem to hjerteslag kaldes RR-intervallet.

HRV (Heart Rate Variability) er variationen i disse RR-intervaller og udtrykkes som et tal i millisekunder (RMSSD) Root Mean Square of Successive Differences.

En puls på 60 betyder, at hjertet slår 60 gange indenfor 1 minut, altså 60 gange på 60 sekunder, svarende til 1 slag for hvert sekund. Måler man tiden mellem hvert slag, så vil man opdage at tiden mellem slagene nemt kan variere fra f.eks. 0,90 sekund til 1,1 sekund.

Din hjerte rytme styres af 2 nerve-systemer

Kroppens motor er hjertet, som styres af 2 nervesystemer, som arbejder samtidigt og parallelt med hver sit formål. Det ene nervesystem (parasympatiske) forsøger at sætte pulsen ned og få kroppen til at slappe af, mens det andet nervesystem (sympatiske) forsøger at sætte pulsen op og være parat til at kæmpe eller flygte (stress). De to nervesystemer ”kæmper om” at styre hjertets rytme (hurtigere-langsommere), hvilket giver den varierende RR-tid mellem hjerteslagene.

Hjertet har 2 pumpekamre. Det højre pumpekammer sender blod til lungerne. Når du trækker vejret, inhaleres luft/ilt til lungerne. Lungerne transporterer ilten over i blodet. Blodet føres tilbage til hjertets venstre pumpekammer, som sender det iltrige blod rundt til musklerne i kroppen. Iltfattigt blod kommer retur fra musklerne til det højre pumpekammer og sendes igen til lungerne. De to pumpekamre har hver deres forkammer med ventiler/klapper, som sikrer at blodet sendes den rigtige vej rundt.

Når musklerne bruges, går der signal til hjernen, at der forbruges mere brændstof/ilt. Pulsen og vejrtrækningen sættes op hvilket tilfører mere brændstof/ilt til blodet. Når musklerne ikke bruges, går der signal til hjernen, at der forbruges mindre brændstof/ilt. Pulsen og vejrtrækningen sættes ned og der tilføjes mindre brændstof/ilt.

Når vi er i hvile, slår hjertet ca. 60 til 90 slag i minuttet, afhængigt af vores alder, vores køn og kroppens helbredstilstand. blodkarrene kan dog blive mere stive med alderen og ved inaktivitet, hvilket gør det sværere for hjertet at pumpe blodet rundt. Et for højt blodtryk kan få mindre blodkar til at briste og give indre blødninger. Blødninger i hjernen kan være livstruende og skal behandles hurtigt.

Når kroppen bruges eller er i ubalance (f.eks. pga. sygdom eller indtagelse af alkohol) så slår hjertet hurtigere for at bekæmpe tilstanden. Når blodet ruller hurtigere, så kan aflejringer i årerne evt. blive rykket løs og tilsammen danne en prop, som forhindrer blodet i at nå frem til musklerne og tilbage til hjertet. Blodpropper kan være livstruende og skal behandles hurtigt.

Det er vigtigt at vi fra en relativ ung alder jævnligt træner hjertet til både at køre langsomt og hurtigt, så vi over tid har mindre aflejringer og så vidt muligt bevarer årernes fleksibilitet.

Når stress påvirker hjerte rytmen

Med tiden/alderen oplever vi mange stressende omstændigheder som påvirker kroppen, f.eks. sygdom, skilsmisse, flytning, arbejde, fyring, økonomi, uheld, m.m. Vi er ofte tvunget til at forblive i en uhensigtsmæssig situation og vi påvirkes af denne stress. Ved langvarig stress bliver RR-intervallerne mere ensartede, fordi det sympatiske nervesystem dominerer (stress).

Man kan også opleve at hjerterytmen af og til opfører sig ”underligt”. Man mærker måske et ”sug” i hjerte-regionen eller let kvalme i halsen, som typisk kun varer et sekund. Nogle siger at deres hjerte slår en kolbøtte. Det opleves ikke som decideret åndenød, da man sagtens kan trække luft ind, og giver ikke smerter, men giver årsag til bekymring.

Disse oplevelser skyldes ofte at hjertet kan have ufarlige dobbeltslag (ekstrasystoler) efterfulgt af en justerende pause før hjertet finder sin rytme igen. Man ved endnu ikke præcis hvordan disse dobbeltslag opstår.

Disse oplevelser kan typisk ikke hverken ses eller måles på pulsen og der kan være lang tid imellem at det sker, således det ikke optræder på et EKG (elektrokardiogram) hos lægen.

Nogle smartwatches, pulsmålere/brystbælter kan måle HRV/RR. Urene er som regel ret dyre og det kan være vanskeligt eller umuligt at udlæse data eller udlede noget brugeligt. Urerne måler ikke direkte på hjertet, men på pulsen i håndleddet. Brystbælterne er langt mere økonomiske, måler direkte på hjertet med elektroder og giver en del flere beregninger.

Ud fra hjertets RR-værdier, kan man beregne en række tal som fortæller om hjertets tilstand og kroppens stressniveau. Disse tal kendes f.eks. som RMSSD, PNN20, PNS, SNS og BKI.

Jo længere tid du måler jo bedre, men allerede efter 5 minutter fortæller tallene hvordan RR-værdierne fordeler sig og hvor stabilt dit hjerte er. Hvor mærkeligt det end lyder: Jo mere taktfast dit hjerte slår, dvs. jo færre variationer du har på dine RR-værdier, jo mere stresset er kroppen.

Lav variation (RMSSD) = sympatisk dominans (stress).

Høj variation (RMSSD) = parasympatisk aktivitet (ro).


Skærmbilledet

Øverst på skærmen tegnes løbende de seneste 25 pulsslag med en indbyrdes afstand svarende til deres RR-værdier. RR-tiden og den tilsvarende puls, skrives under kurven. Jo højere puls, jo kortere/mindre RR-værdier.

Kurvens højde illustrerer pulsen. Jo højere puls, jo højere kurve. Den orange stiplede linje viser gennemsnittet for de seneste 25 pulsslag.

Når du starter programmet, så tilpasser filtrene sig din hjerterytme i løbet af de første 30 sekunder, hvor pulsen tegnes med gult. Efter 30 sekunder genstarter programmet automatisk, men nu med filtrene indstillet til din hjerterytme.

Som du kan se på de 11 slag herunder, svinger pulsen kortvarigt mellem 71 og 77, hvilket er helt normalt. Det kan endda svinge endnu mere på et ungt/sundt hjerte.

Dobbeltslag og udfald markeres med røde farver. Her har brugeren 2 dobbeltslag lige efter hinanden. RR-værdierne er korte og pulsen er derfor kortvarigt høj, hvilket nemt ses på de to høje røde søjler som tydeligt ligger over de seneste 25 slags gennemsnit.

Brugeren har formentligt slet ikke bemærket dette, hvorfor det kan være en god ide at være på forkant med jævnligt at måle sin hjerterytme.

En klokkekurve viser fordelingen af de seneste 5 minutters pulsslag. Som det fremgår, så svinger puls-tallet fra sekund til sekund, med gennemsnittet markeret med en orange linje. Gennemsnittet ligger som regel rimeligt fast når man holder sig ro.

En 5-minutters BASELINE kurve, viser de seneste 5 minutters puls-variationer med udglatning. De små blå prikker som stikker ud fra udglatningen er pulsslagenes variation. Røde prikker som stikker OP er en kortvarig stigning i pulsen. Røde prikker som stikker NED er et kortvarigt fald i pulsen.

Programmet er primært designet til at fange afvigelser på stressede hjerter. Jo mere varieret/ustresset dit hjerte slår, jo mere ”pigtrådsagtig” vil udglatningen se ud og jo flere falske røde markeringer/artefakter vil du se.

Der kan forekomme dobbeltslag eller udfald hvor prikkerne ikke farves røde, men som regel stikker de tydeligt ud fra udglatningskurven, som netop har til formål at gøre dem tydeligere. Når programmet startes op, vil du i de første 10-15 sekunder se røde prikker, mens filtrene tilpasser sig din hjerterytme.

Du kan eventuelt se udfald uden forudgående dobbeltslag, men der gættes på at det evt. skyldes at nogle pulsmålere har en nedre grænse for hvor tæt de kan måle dobbeltslag.

Dvs. ligger to dobbeltslag meget tæt, så sendes RR-værdien muligvis ikke af pulsmåleren og kun den efterfølgende justeringspause fanges og vises som et udfald.

Dette er konstateret på et POLAR H9 bælte.

I bunden ser du et plot som, viser forskellen/variationen i millisekunder, mellem de enkelte RR-værdier. Med alder/stress falder denne variation, dvs. hjertet slår mere taktfast og slagene bliver derfor mere ensartede.

Nyd at hjertet slår regelmæssigt og træn hjertet med Box Breathing.

Med tiden/alder/stress bliver antallet af variationer over 50 ms færre og antallet af variationer mellem 20 ms og 50 ms bliver færre. Antallet af variationer under 20 ms bliver flere.

Nederst ser du nogle tal/beregninger, som fortæller om hjertets tilstand afhængigt af din alder og kroppens stress-tilstand.

HRV = RMSSD i millisekunder

Et af de mest brugte tal er RMSSD, som fortæller hvordan dine RR-værdier varierer, som illustreret herunder. Tallet er typisk faldende med alderen.

Som ung varierer RR-værdierne mere og RMSSD tal omkring 50 eller højere, som betyder: Varierende hjerterytme.

Som ældre falder det til 20 eller mindre, som betyder: Mere taktfast/stresset hjerterytme.

Tallene PNN20 og PNN50 fortæller hvor stor en procentdel af dine hjerteslag som varierer med 20 eller 50 millisekunder. Som ung er PNN50 ca. 40-50% og PNN20 ca. 65-75%. Begge tal er typisk faldende med alderen/stress.

PNS

PNS er et indekstal, der viser hvor aktiv den rolige del af nervesystemet (det parasympatiske) er. Hvis tallet er nul, betyder det at din aktivitet ligner gennemsnittet hos en normal, sund befolkning. Hvis tallet er positivt, ligger du over gennemsnittet – altså mere ro og afslapning end normalt. Hvis tallet er negativt, ligger du under gennemsnittet – altså mindre ro og afslapning end normalt. Når man er i hvile, ligger tallet typisk inden for et normalt område omkring nul. Når man er stresset eller træner hårdt, falder tallet ofte, fordi kroppen skruer ned for den rolige parasympatiske aktivitet.

PNS-indekset viser hvor meget kroppen er i ro og afslapning. Når det er højt, betyder det typisk høj hjerterytmevariabilitet (HRV) og lav puls – altså god restitution.

SNS

SNS‑er et indekstal, der viser hvor aktiv den “alarm‑del” af nervesystemet (det sympatiske) er. Hvis tallet er nul, betyder det at din aktivitet svarer til gennemsnittet hos en normal, sund befolkning. Hvis tallet er positivt, ligger du over gennemsnittet – altså kroppen er mere “på vagt” end normalt. Hvis tallet er negativt, ligger du under gennemsnittet – altså kroppen er mere rolig end gennemsnittet. Når man er stresset eller træner hårdt, kan tallet stige meget, ofte helt op mellem 5 og 35, fordi kroppen aktiverer det sympatiske system for at klare belastningen.

SNS-indekset viser hvor meget kroppen er i alarmberedskab eller stress. Når det er højt, ser man lav HRV og høj puls – kroppen arbejder hårdt.

Sammen giver de to tal et billede af balancen i dit nervesystem: hvor meget du er i ro, og hvor meget du er i stress. Det hjælper med at forstå, hvordan kroppen reagerer på både afslapning og belastning.

PNS = ro og restitution, SNS = stress og aktivitet. Balancen mellem dem viser hvordan dit nervesystem har det.

BSI

BSI (Baevsky Stress Index, udviklet til astronauter). Under 50 er normalt/hvile, 50–150 tyder på moderat stress, 150–500+ tyder på højt stress. Dette tal kan nedbringes med Box Breathing, kontrolleret vejrtrækning/meditation.

Roman M. Baevsky, en dedikeret videnskabsmand, medfølende læge og mentor døde d. 31. maj 2020 i en alder af 91 år. Han havde fungeret som chefforsker ved Den Russiske Føderations videnskabelige center - Institut for Biomedicinske Problemer ved Det Russiske Videnskabsakademi (IBMP). Gennem hele sin karriere fokuserede hans arbejde på autonome kardiovaskulære kontrolmekanismer og hvordan de udfordres i ekstreme miljøer, især under rumrejser. Desuden udviklede han konceptet om, at ikke-invasiv kardiovaskulær autonom testning kunne identificere personer med øget risiko, før symptomerne opstod, for at vejlede forebyggende foranstaltninger.


Et ungt/ustresset hjerte (23 år, motionerer).

Mand, 23 år, dyrker styrke/motion, hvilepuls 67, RMSSD: 54 ms, PNN50: 41%, PNN20: 70%.


Et ældre/stresset hjerte (66 år, minimum af motion)

Mand, 66 år, minimum motion/fitness, hvilepuls 60, RMSSD: 22 ms, PNN50: 2%, PNN20: 22%.


Et ældre/stresset hjerte (70 år, motionerer)

Mand, 70 år, cykler ofte, hvilepuls 53, RMSSD: 26 ms, PNN50: 8%, PNN20: 36%.


Vejrtrækning

Prøv Box Breathing i 5-10 minutter.

Ånd helt ind på 4 sekunder (grøn), hold vejret i 4 sekunder (gul), ånd helt ud på 4 sekunder (rød), hold vejret i 4 sekunder (gul) - gentag.

HRV-programmet har en indbygget Box Breathing vejrtrækningsfunktion, som hjælper dig til at trække vejret på 2 forskellige måder, som begge markant forbedrer dit stresstal og hjerterytme.

Programmet afgiver en beep-lyd for hvert vejrtræknings-skifte. Hvis du vil træne med lukkede øjne, kan du bruge dette som taktgiver. Hvis du irriteres over lyden og hellere vil se på markøren, skruer du bare ned for lyden.

eller

❤️ Fysiologiske fordele for hjertet

Box Breathing aktiverer det parasympatiske nervesystem via vagusnerven:

Box Breathing’s effekt kan meget tydeligt ses i programmet. I den venstre del af dette billede er der anvendt Box Breathing 4-4-4-4, hvilket har en kraftig effekt på hjerterytmen og et fald i BSI stresstallet. De røde prikker viser at hjertet der slår mere varieret med stigninger og fald i pulsen.

Den højre side af kurven viser hvad der sker med hjerterytmen når brugeren anvender Box Breathing.

Indånding og udånding

Når du slapper af i musklerne, især mellemgulvet, så:

Når du spænder i musklerne, altså når mellemgulvet trækker sig sammen, så:

Rytmisk RSA (Respiratory Sinus Arrhythmia)


BONUS


Perfusion – blodets gennemstrømning i kroppen

Alt i kroppen afhænger af en god hjerte/lunge funktion og blod- og ilt-gennemstrømning.

🧠 Hjerne

Hjernen bruger 20% af kroppens ilt. Lav perfusion → træthed, dårlig koncentration, svimmelhed.

💪 Muskler

God perfusion → bedre energi, mindre syre, hurtigere restitution.

❤️ Hjerte

Hjertet er afhængigt af sin egen blodforsyning (koronar perfusion). Lav perfusion → brystsmerter, risiko for hjertesygdom.

Hjertet arbejder konstant for at sende iltet blod rundt i kroppen. Når dets funktion begynder at svækkes, kan kroppen sende diskrete signaler, som mange fejlagtigt bortforklarer som almindelig træthed eller alder.

Åndenød efter få skridt eller ved trappegang kan virke uskyldigt. Hvis vejrtrækningen bliver gradvist værre eller også opstår i hvile, kan det skyldes væskeophobning i lungerne som følge af nedsat pumpefunktion.

Konstant udmattelse trods tilstrækkelig hvile kan være et tegn på, at kroppen ikke får nok iltet blod. Muskler og organer mangler energi, hvilket gør selv små opgaver anstrengende. Hævelse i underbenene kan opstå, når blodcirkulationen bliver langsommere. Væske samler sig i vævet, især i fødder og ankler.

Hjertet kan forsøge at kompensere for svag pumpekraft ved at slå hurtigere. En usædvanligt høj puls kan være et advarselstegn. Følelse af hjertebanken eller uregelmæssige slag kan indikere belastning af hjertemusklen, især hvis det ledsages af svimmelhed.

Brystsmerter behøver ikke være skarpe. En fornemmelse af pres eller tyngde under fysisk eller følelsesmæssig belastning kan være tegn på nedsat blodtilførsel til hjertet. Pludselig og intens træthed kan være relateret til, at hjertet ikke leverer tilstrækkeligt med blod til kroppen.

Let svimmelhed kan opstå, hvis hjernen ikke får nok blod. Det kan hænge sammen med lavt hjerteminutvolumen. Pludselig besvimelse er særligt bekymrende og kræver hurtig lægehjælp. Hvis daglige aktiviteter som gang eller let motion føles usædvanligt hårde, kan det være et tidligt tegn på svækket hjertefunktion.

Mange af tegnene udvikler sig gradvist og bliver værre, hvis de ignoreres. Flere af symptomerne bliver ofte tolket som stress, alder eller almindelig træthed, hvilket kan forsinke nødvendig behandling.

🩸 Blodsukker

Perfusion påvirker, hvor hurtigt glukose og insulin når ud i vævet.

🛌 Søvn

Under dyb søvn øges perfusion til hjernen og musklerne → reparation og heling.


Søvn

Søvn er ikke bare “vigtigt” — det er en af de mest biologiske nødvendigheder vi har. Når man dykker ned i forskningen, bliver det tydeligt, at søvn er lige så afgørende som mad, vand og ilt. Kroppen lukker ikke ned under søvn — den går i gang med avancerede reparationsprocesser.

🧠 Hjernen vasker sig selv ren. Under dyb søvn aktiveres det glymfatiske system — hjernens “renseanlæg”. Det fjerner affaldsstoffer som betaamyloid, der ellers ophobes og forbindes med kognitiv svækkelse.

🧬 Kroppen reparerer celler og væv. Under søvn stiger produktionen af: Væksthormon, immunproteiner, reparationsenzymer. Det er derfor søvn direkte påvirker restitution, heling og muskelopbygning.

❤️ Søvn regulerer hormoner. Mangel på søvn forstyrrer: Insulin, leptin (mæthed), ghrelin (sult), kortisol (stress). Derfor får man mere appetit, dårligere blodsukkerkontrol og højere stressniveauer, når man sover for lidt.

🩺 Søvn beskytter mod sygdom. God søvn reducerer risikoen for: Hjertekarsygdom, diabetes, depression, forhøjet blodtryk, inflammatoriske tilstande. Immunsystemet fungerer simpelthen bedre efter en god nat.

⚡ Søvn styrer energi, fokus og beslutningsevne. Selv én nat med dårlig søvn kan måles på: Reaktionstid, koncentration, impulskontrol, følelsesmæssig stabilitet. Det er derfor man bliver mere irritabel, mere sulten og mindre skarp efter for lidt søvn.

🌑 Det optimale søvnvindue: 22:00–23:30. Afhænger af din personlige døgnrytme, men der er nogle klare biologiske vinduer, hvor kroppen naturligt er klar til at falde i søvn. I dette tidsrum falder: Kropstemperaturen, kortisol, hjernen begynder at producere melatonin. Hvis man rammer dette vindue, får man: Bedre dyb søvn, bedre REMsøvn, mere stabil døgnrytme, lettere opvågning. Efter ca. kl. 23:30 begynder kroppen at producere et “vindue” af vågenhed — en evolutionær restmekanisme. Det gør det sværere at falde i søvn.

🔍 Hvad forskningen siger (kort og klart)


Træning

HRV-programmet og træning går op i en højere enhed. Når man forstår mekanikken bag, giver det næsten sig selv hvorfor træning er en af de stærkeste måder at forbedre HRV og hjertesundhed på. Et hjerte med høj HRV lever længere og fungerer bedre.

Du bør vide at dit BSI stresstal kan stige meget højt og din kan HRV falde drastisk under selve træningen, fordi hjertet slår hurtigere og mere taktfast. Det vil stort set være umuligt at gennemføre Box Breathing under selv træningen.

Hvorfor træning er godt for hjertet

Træning øger parasympatisk aktivitet

Efter træning falder pulsen hurtigere → det er et tegn på stærk vagusnerve og høj HRV. Din HRVgraf vil typisk vise:

Bedre perfusion = bedre HRV

Når du træner, øges blodgennemstrømningen (perfusion) i:

Det betyder bedre iltning, bedre næringsoptag og lavere sympatisk belastning. Perfusion og HRV hænger tæt sammen — god perfusion giver roligere autonom regulering.

Træning sænker hvilepuls

Lavere hvilepuls er en af de mest robuste biomarkører for kardiovaskulær sundhed = hjertet arbejder mere effektivt. Et stærkt hjerte behøver færre slag → større variation mellem slagene → højere HRV.

Træning reducerer stresshormoner

Når du træner regelmæssigt:

Det giver en mere fleksibel autonom balance → HRV stiger.

Træning forbedrer søvn — og søvn forbedrer HRV

Du får:

Dyb søvn = massiv parasympatisk dominans → HRVboost.

Træning gør hjertet mere elastisk

Et sundt hjerte kan:

Det er præcis det HRV måler: hjertets evne til at tilpasse sig.

🧠 Hvordan det passer ind i HRV-programmet

Programmet:

Når du kobler træning på, får du en dobbelt effekt.


De 5 træningszoner

Zone 1 – meget let aktivitet

Meget let intensitet med næsten ingen anstrengelse. Bruges til restitution og let bevægelse.

Zone 2 – let, stabil kondition (HRV‑guldzonen)

Roligt tempo hvor du kan tale i hele sætninger. Optimal for hjertesundhed og HRV.

Zone 3 – moderat intensitet

Du kan tale, men ikke i lange sætninger. En blanding af fedt og kulhydrat som energikilde.

Zone 4 – høj intensitet (tærskel)

Hårdt arbejde hvor du kun kan sige få ord. Høj laktatproduktion og primært kulhydratforbrug.

Zone 5 – maksimal intensitet

Meget hårdt og eksplosivt. Kort varighed og maksimal puls.


HRV-optimerede træningsøvelser

Zone 2 – rolig, stabil konditionstræning

Forbedrer mitokondrier, sænker hvilepuls og øger parasympatisk aktivitet.

Intervaller med fokus på pulsfald

Træner hjertets evne til at accelerere og bremse — direkte HRV-gevinst.

Styrketræning i roligt tempo

Reducerer stresshormoner og forbedrer insulinrespons.

Mobilitet og dynamiske stræk

Sænker sympatisk aktivitet og forbedrer vejrtrækningsmekanik.

Vejrtrækningsbaseret træning

Øger parasympatisk aktivitet og RSA.

Perfusions-boostere

Øger blodgennemstrømning uden sympatisk overload.

Restorativ træning (ved lav HRV)

Holder kroppen i bevægelse uden at presse nervesystemet.


Vagusnerverne

Vagusnerverne er de længste af kroppens kranienerver og udgør hovedvejen i det parasympatiske nervesystem — den del af nervesystemet, der står for ro, restitution og fordøjelse.

Vagusnerverne styrer den parasympatiske bremse på hjertet. Når de er stærke og aktive, varierer pulsen mere fra slag til slag — præcis det HRV måler. Derfor giver øvelser, der aktiverer vagusnerverne, ofte en hurtig og målbar stigning i HRV.

Der findes betydelig dokumentation for, at øvelser rettet mod vagusnerverne kan forbedre HRV og styrke parasympatisk aktivitet. Kilder peger samstemmende på, at vagusnerverne kan trænes, og at dette øger vagal tone, hvilket igen forbedrer HRV.

Vagusnerverne er direkte koblet til HRV, og højere vagal tone = højere HRV.

📌 Hvilke øvelser virker ifølge kilderne?


Muskler, protein og restitution

Musklerne er kroppens største “energilager” og spiller en central rolle i både stofskifte, blodsukkerregulering og stresshåndtering. Når musklerne bruges, opstår der små mikroskader i vævet, som kroppen reparerer i timerne og dagene efter træning. Denne reparationsproces kræver protein, mineraler og god søvn.

Protein – kroppens byggesten – er nødvendigt for:

Et stabilt proteinindtag hjælper kroppen med at komme hurtigere tilbage i parasympatisk tilstand, hvilket kan ses som højere HRV og lavere stressniveau.

De fleste voksne har gavn af:

Ældre mennesker og personer med diabetes har ofte ekstra gavn af et højere proteinindtag, fordi muskelmassen naturligt falder med alderen.

Kreatin – energi til muskler og hjerne

Kreatin er et af de mest veldokumenterede kosttilskud og bruges af både ældre, motionister og eliteatleter. Det øger kroppens evne til at producere hurtig energi (ATP), hvilket giver:

Kreatin kan understøtte både fysisk og mental sundhed og passer derfor naturligt ind i en HRVbaseret tilgang til stress og restitution. Langtidsstudier viser, at daglige doser i området 3–5 gram generelt tolereres godt hos raske voksne. Kreatin optages bedst sammen med et måltid.


Stillesiddende arbejde

Stillesiddende arbejde belaster hjertet, fordi langvarig inaktivitet ændrer kroppens fysiologi – ikke kun fordi man “mangler motion”.

Når du sidder stille i lange perioder falder blodcirkulationen. Benmusklerne hjælper ikke med at pumpe blodet tilbage mod hjertet, hvilket giver langsommere gennemstrømning og øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning.

Hjertet bliver også dårligere til at håndtere belastning, når det ikke udfordres:

Stillesiddende adfærd påvirker stofskiftet – selv hvis du træner regelmæssigt. Mange timers daglig inaktivitet kan:

Inaktivitet øger desuden inflammation og oxidativt stress, hvilket slider på karvægge og accelererer aldring af blodkar:

Efter 30–60 minutters stillesiddende “slukker” kroppen for flere vigtige processer:

Derfor gør selv små afbrydelser – 2–3 minutters bevægelse hver halve time – en målbar forskel.

Samlet set fører stillesiddende arbejde til:


Rygning

De fleste ved at rygning er farligt for kroppen – ellers forklarer disse videoer det ret godt: YouTube – QDDnYcn-o8I  –  YouTube – ZhTOC0T3P3c

Ilt

Din krop heler og restituerer vha ilt. Ilten kommer ind i dine lunger når du trækker vejret.

Lunger

Lungernes samlede areal er ca 70 kvadratmeter og fylder mere end en tennisbane, hvis de foldes ud. Dette areal siger noget om hvor vigtige lungernes funktioner er.

Hjertet/blodet

Hjertets højre side pumper blod til lungerne, således lungerne kan sende ilten over i blodet. Blodet går fra lungerne retur til hjertets venstre side, som pumper det iltrige blod ud til musklers og organers celler, som bruger ilten til at gro, hele og fornyes.

Det iltfattige blod returnerer til hjertets højre side efter en tur rundt i kroppen på ca. 20 til 60 sekunder, og sendes videre til lungerne for at hente en ny portion ilt.

Røg

Rygning påvirker stort set alle kroppens organer og funktioner. Næsten uanset hvad du fejler, vil en læge spørge, om du ryger, idet kroppens restitution nedsættes.

Når du ryger, inhalerer du røg, der hæmmer iltens adgang til blodet og indeholder mere end 40 kendte skadelige stoffer, som overføres til lungerne og blodet. Hos nogle storrygere kan man se, at huden bliver grå over tid.

Blodets iltmætning

Når en ældre person er faldet, måler paramedicinere næsten altid iltmætning (SpO₂) som noget af det første. Det skyldes, at for lavt iltindhold kan forklare svimmelhed, forvirring og påvirket bevidsthed, ligesom det har betydning for restitution.

Når du stopper med at ryge

Organer kan restituere efter rygning, men graden afhænger af hvor længe og hvor meget man har røget. Kroppen er imponerende til at reparere sig selv, når man stopper.

Lungerne bliver ikke som nye, men de fungerer langt bedre efter stop.

❤️ Hjertet og kredsløbet restituerer efter rygestop.

🧠 Hjernen


Dagens måltider

Du bør spise i denne rækkefølge

Drik vand eller spis suppe først. Det dæmper appetitten og forhindrer, at du overspiser, fordi maven allerede er delvist fyldt.

Start med grøntsager. Fiberrige grøntsager (salat, broccoli, gulerødder osv.) sænker blodsukkerstigningen og giver vitaminer, mineraler og volumen i maven, før du rammer de tungere dele af måltidet.

Spis protein som nummer to. Kylling, fisk, æg, tofu eller bælgfrugter giver stabil mæthed og holder blodsukkeret roligt. Protein er også nødvendigt for muskler, hormoner og restitution.

Tilsæt sunde fedtstoffer. Avocado, olivenolie, nødder eller frø giver længerevarende mæthed og hjælper kroppen med at optage fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K).

Gem kulhydraterne til sidst. Ris, pasta, brød og kartofler giver større blodsukkerstigning, hvis de spises først. Når de kommer sidst, er blodsukkeret langt mere stabilt, og du undgår træthed bagefter.

Spis langsomt. Det tager ca. 15–20 minutter før mæthedssignalerne når hjernen. Langsom spisning = mindre risiko for overspisning. Tyg maden grundigt. Det hjælper fordøjelsen, reducerer oppustethed og gør det lettere for kroppen at optage næringsstoffer.

Mindre portioner. Det er en klassisk strategi i både klinisk ernæring og japansk “hara hachi bu” (spis til 80 % mæt). Spis til du ikke længere er sulten — ikke til du er overmæt. Det giver bedre energi og mindre belastning af fordøjelsen.

Undgå at drikke sukkerholdige drikke til maden. De giver hurtige blodsukkerstigninger og øger appetitten.

Morgen

Protein og fibre om morgenen giver stabilt blodsukker resten af dagen og bedre appetitkontrol. Undgå sukker og dermed insulin-peak og træthed.

Formål: Stabilt blodsukker, energi, fokus, undgå cravings senere.

Middag

Formål: energi til resten af dagen, stabilt blodsukker, undgå eftermiddags-crash.

Aften (ikke senere end kl. 19.00)

Formål: Ro i kroppen, god søvn, stabilt blodsukker natten igennem. Protein om aftenen → bedre muskelreparation. Let fordøjelige grøntsager → undgår oppustethed. Lidt kulhydrat → øger tryptofan-optagelse → bedre søvnkvalitet. Undgå tunge måltider → bedre hvilepuls og HRV om natten.

Gå en tur når du har spist.

Blot en kort tur på 10-20 minutter er med at motionere tarmene og reducere glukose-stigninger.


Fødevarer der er gode for helbredet

Kost og tilskud bør tilpasses individuelt. Tal med en fagperson/ekspert hvis du er i tvivl.

Frugt og grønt er blandt de mest helbredsfremmende fødevarer, du kan spise – især når du varierer farverne og får mindst 600 g om dagen. De mindsker risikoen for hjerte/kar sygdomme, visse kræftformer og hjælper med vægtkontrol, fordi de er rige på fibre, vitaminer og antioxidanter. Variation i farver giver bredere næringsprofil.

🥦 Mørkegrønne grøntsager: Broccoli, spinat, grønkål, pak choi, bladbeder – er rige på calcium, folat, jern og stærke antioxidanter.

🥕 Røde og orange grøntsager: Gulerødder, tomater, rød/orange peber, græskar - indeholder betacaroten (forstadie til Avitamin) og andre antioxidanter.

🥬 Grove grøntsager: Kål, rodfrugter, ærter. Er meget fiberrige og giver lang mæthed.

Bælgfrugter: Linser, bønner, kikærter. Er gode proteinkilder og rige på fibre – særligt vigtige i en planterig kost.

🍏 Æbler: Er fyldt med fibre og polyfenoler, som styrker hjerte og tarmhelbred og kan reducere risikoen for flere sygdomme. Indeholder pektin (en type fiber), som sænker optagelsen af sukker. Gode som daglig frugt.

🍎 Granatæbler: Er gode for både blodsukker, hjerte og generel sundhed – også for diabetikere – så længe du holder dig til moderate mængder. De er rige på polyfenoler og antioxidanter, som dæmper inflammation. De indeholder fibre, som hjælper med at holde blodsukkeret mere stabilt. De kan støtte hjertekarsundhed, hvilket er ekstra vigtigt for diabetikere. Fibrene i kernerne gør, at sukkeret optages langsommere. En lille håndfuld kerner (ca. 80–100 g) er et godt niveau.

Blåbær og andre mørke bær: Ekstremt rige på anthocyaniner, som modvirker inflammation og beskytter cellerne. Forbundet med lavere risiko for type 2diabetes, hjertesygdom og kognitiv tilbagegang.

🍌 Bananer: Gode for energi, fordøjelse og kaliumbalance. Grønne eller let gule bananer har lavere GI end meget modne. Spis ½ ad gangen for stabilitet, evt. sammen med jordnøddesmør.

🍊 Citrusfrugter: Højt indhold af Cvitamin, fibre og antioxidanter, som styrker immunforsvaret. Lavt GI og højt indhold af Cvitamin og fibre. Grapefrugt er særligt blodsukkervenlig.

🍇 Druer, kirsebær, brombær: Indeholder stærke plantepigmenter og antioxidanter, der beskytter mod celleskader.

🥝 Kiwi: Holder blodsukkeret stabilt og giver næring og vitaminer. Højt fiberindhold, som bremser optagelsen af sukker. Rig på Cvitamin og antioxidanter. Giver en frisk, stabil energi uden store udsving. En kiwi sammen med morgenmad eller som snack er et stærkt valg, især hvis du kombinerer den med nødder eller yoghurt. Også god om aftenen for bedre søvn.

🥑 Avocado: Meget lavt GI (nærmest 0). Næsten perfekt for blodsukkeret. Fyldt med sunde fedtsyrer, der stabiliserer blodsukkeret. Indeholder fibre, kalium og antioxidanter. Giver lang mæthed og hjælper med at undgå cravings.

🥣 Havregryn: Er en af de bedste fødevarer, hvis du vil have stabilt blodsukker, god mæthed og en sund start på dagen. Det gælder både for diabetikere og for alle, der vil holde energien jævn. Lavt til moderat glykæmisk indeks. Havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt, især hvis du spiser dem med protein eller fedt. Rige på betaglucan, som er en særlig type opløselig fiber, som: Sænker blodsukkerstigninger, Forbedrer kolesterol, Giver lang mæthed. Fibrene holder maven i gang og giver en stabil energi. Havregryn er en af de mest “rene” morgenmadsprodukter du kan vælge.

🧀 Ost i små mængder: Stabiliserer blodsukkeret, især sammen med frugt.

🍳 Hårdkogt æg: Perfekt som “nødplan” når du vil undgå sukker udsving.

🥣 Græsk yoghurt (10 % eller 2 %): Godt protein/fedtmix, især med bær ovenpå.

🌰 Nødder er noget af det mest helbredsfremmende, du kan tilføje til din kost – især når du vælger dem med højt indhold af fibre, sunde fedtsyrer og mineraler. De giver stabil energi, god mæthed og understøtter både hjerte, hjerne og hormonsystem. En håndfuld (20–30 g) om dagen er et godt niveau for de fleste. Uden salt og uden olie er bedst.

🥜 Mandler: Er rige på Evitamin, magnesium og fibre, gode for blodsukkerstabilitet og mæthed. Der findes ikke én “rigtig” mængde for alle, men ernæringsforskning peger ofte på 20–30 gram mandler om dagen som et godt og balanceret niveau. Det svarer til ca. en lille håndfuld (15–25 mandler), som giver sunde fedtsyrer, protein, fibre, vitaminer/mineraler, stabil energi.

🔋 For stabil energi i løbet af dagen, Spis dem som mellemmåltid – fx formiddag eller eftermiddag. De holder blodsukkeret stabilt og forhindrer cravings.

🏋️‍♂️ Hvis du træner, før træning: 1–2 timer før, for langsom energi. Efter træning: sammen med noget protein, hvis du vil støtte restitution.

😴 For bedre nattesøvn, en lille portion om aftenen kan være fint, fordi mandler indeholder magnesium, som hjælper musklerne med at slappe af.

🍽️ Hvis du vil styre vægten, spis dem tidligt på dagen, så du får mæthedsfordelen resten af dagen.

🌰 Valnødder: Er en af de bedste plantekilder til omega3, forbundet med bedre hjertekarsundhed.

🌰 Hasselnødder: Indeholder mange antioxidanter og sunde fedtsyrer, gode for kolesterolbalancen.

🌰 Cashewnødder: Er gode kilder til jern, zink og magnesium, velegnede hvis man mangler energi eller mineraler.

🌰 Pistacienødder: Har højt proteinindhold sammenlignet med andre nødder, gode for mæthed og muskelrestitution.

🌰 Paranødder: Er meget rige på selen, Vigtigt: Man bør kun spise få om dagen, da selen er potent i store mængder.

Chokolade kan være både godt og mindre godt for helbredet – det afhænger helt af typen og mængden. Når man vælger rigtigt, kan det være en fin del af en sund kost. En lille mængde (10–20 g) mørk chokolade kan fint indgå i en daglig rutine. Det handler mere om kvalitet end kvantitet. Kakao indeholder stoffer, der kan påvirke humør og velvære. Kombinationen af fedt og kakao giver en rolig, tilfredsstillende fornemmelse.

🌑 Mørk chokolade (70 % kakao eller mere): Indeholder flavanoler, som kan støtte blodkarrenes funktion. Har mindre sukker end lys chokolade. Indeholder magnesium, jern og antioxidanter. Kan give en stabil, rolig energi i små mængder.

🍫 Lys chokolade: Indeholder mere sukker og mindre kakao. Smager godt, men giver hurtigere blodsukkerstigning og mindre mæthed.

🤎 Mælkechokolade: Ligger midt imellem, men stadig med relativt højt sukkerindhold. Ikke usundt i små mængder, men giver ikke de samme fordele som mørk chokolade.

🥜 Saltede jordnødder (peanuts): Hvis du holder dig til ca. 20–30 gram (en lille håndfuld) og ikke spiser dem hver dag, er det helt fint for de fleste mennesker. Som mellemmåltid, hvis du vil have stabil energi. Sammen med frugt for bedre mæthed. Ikke sent om aftenen, hvis du reagerer på salt (du kan blive tørstig og sove dårligere)

Saltede peanuts giver mange af de samme fordele som andre nødder: sunde fedtsyrer, protein, fibre, vitaminer og mineraler, god mæthed. De er faktisk ret næringstætte. Det er primært saltet og mængden, der er problemet: Højt saltindtag kan belaste blodtryk og hjerte. Peanuts er energitætte → let at spise for mange. Mange saltede peanuts er ristede i olie, hvilket øger kalorierne.

Brune ris er generelt et sundere valg end hvide ris – både for hjertet og for personer med diabetes – især på grund af det lavere glykæmiske indeks, højere fiberindhold og flere antioxidanter. Moderation er dog stadig vigtig, fordi brune ris stadig indeholder mange kulhydrater.


Fødevarer der ikke er gode for helbredet

Der findes ikke “forbudte” fødevarer, men der er nogle typer mad, som belaster kroppen, øger risikoen for sygdomme eller gør det sværere at holde energi og vægt stabil. Det handler især om mængder og hyppighed.

🧂 Meget forarbejdede fødevarer: Chips, snacks, færdigretter, fastfood. Ofte højt indhold af salt, sukker, dårlige fedtstoffer og tilsætningsstoffer. Giver lav mæthed og ustabilt blodsukker.

🍭 Sukkerholdige produkter: Sodavand, slik, kager, is. Giver hurtige blodsukkerstigninger og lav næringsværdi. Kan påvirke energi, vægt og tænder negativt.

🥓 Forarbejdet kød: Bacon, pølser, skinke, salami. Forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme og visse kræftformer. Højt saltindhold og ofte dårlige fedtstoffer.

🍞 Hvidt brød og raffinerede kulhydrater: Hvid pasta, hvidt brød, kager. Giver hurtig energi men ingen mæthed. Kan påvirke blodsukker og vægtregulering.

🧈 Transfedt og dårlige fedtstoffer: Billige margariner, fritureolie, fastfood. Øger risiko for inflammation og hjertekarsygdom.

🍹 Alkohol: Belaster lever, søvn og hormonsystem. Indeholder mange “tomme” kalorier.

🧃 Juice og smoothies i store mængder: Selvom de virker sunde, indeholder de meget frugtsukker uden fibre. Giver hurtige blodsukkerstigninger.


Fødevarer der ikke er gode for diabetikere

Flere typer mad kan gøre det sværere at holde blodsukkeret stabilt, især hvis du har diabetes. De største problemer er raffinerede kulhydrater, sukkerholdige produkter, friture og stærkt forarbejdede varer. Diabetikere har det lettest med at holde blodsukkeret stabilt, når de undgår: Raffinerede kulhydrater, Sukkerholdige drikke og snacks, Friture, Forarbejdet kød, Produkter med transfedt.

🍞 Raffinerede kulhydrater: Hvidt brød, hvid pasta, hvid ris giver hurtige blodsukkerstigninger, fordi fibre og næringsstoffer er fjernet.

🍰 Kager, desserter og bagvær: Indeholder ofte hvidt mel og sukker, som hurtigt hæver blodsukkeret og kan give vægtøgning.

🥤 Smoothies og sukkerholdige drikke: Selv “sunde” smoothies kan være store mængder frugtsukker uden fibre, hvilket giver kraftige blodsukkerstigninger.

🍟 Friturestegt og paneret mad: Panering og friture tilføjer stivelse og dårlige fedtstoffer, som både påvirker blodsukker og hjerte-karsundhed.

🥓 Forarbejdet kød: Bacon, pølser, salami og lignende indeholder kemiske tilsætningsstoffer og er forbundet med øget risiko for sygdomme.

⚠️ Transfedt og meget mættet fedt: Findes i kager, donuts, chips, fastfood og frossen pizza. Øger inflammation og påvirker kolesterol negativt.

🧃 “Sukkerfri” produkter: Mange sukkerfri varer indeholder stadig kulhydrater fra mælk, mel eller stivelse, som kan hæve blodsukkeret.


Fødevarer med højt GI (glykæmisk indeks)

Højt GI (glykæmisk indeks) betyder, at kroppen omdanner maden til sukker meget hurtigt. Det får blodsukkeret til at stige hurtigt – lidt som at hælde tændvæske på et bål. Lavt GI er som at lægge en stor træklods på bålet – det brænder langsomt og stabilt.

Fødevarer med højt GI giver hurtige blodsukkerstigninger, giver ofte kortvarig energi efterfulgt af et dyk, og kan gøre det sværere at regulere appetit og vægt.

Her har en liste over fødevarer med højt glykæmisk indeks (GI). Det er især relevant for diabetikere eller for dig, der gerne vil holde energien mere stabil i løbet af dagen.

🥔 Stivelsesrige fødevarer: Bagekartofler, Pommes frites, Kartoffelmos, Hvide ris (især jasminris), Risgrød.

🍞 Raffinerede kornprodukter: Hvidt brød, Franskbrød, Hvid pasta, Cornflakes og mange andre morgenmadsprodukter, Riskiks.

🍬 Sukkerholdige produkter: Slik, Kager, Donuts, Honning, Sukkerholdige drikke (sodavand, energidrikke).

🍉 Frugter med højt GI: Vandmelon, Modne bananer, Ananas.

🍍 Ananas: Kan spises i små portioner (100 g) og helst sammen med protein/fedt.

🥤 Drikke og snacks: Juice (selv 100 % juice), Sportsdrikke, Popcorn (afhængigt af type).


Kosttilskud

Kosttilskud – effekter og timing

Skyr, yoghurt eller græsk yoghurt?

Hurtig konklusion


Nyn dig fri for stress

Fremfor kun at måle stress så findes der en anden måde at reducere stress og forhøjet blodtryk. En undersøgelse viser, at en form for yogavejrtrækning Bhramari pranayama kan være overraskende effektivt.

I forsøget målte man RR-værdier i fire situationer: når deltagerne nynnede, under fysisk aktivitet, under følelsesmæssig stress og mens de sov. Resultatet var klart: nynning gav det laveste stressindeks af alle – lavere end både aktivitet, stress og endda søvn.

Årsagen er det påvirker vagus nerverne, som løber ned langs halsen.


Vil du vide mere

Du kan google og finde en masse viden/læring, f.eks. herunder. Send os gerne links du mener andre kan have glæde af.

Hjertet

https://www.bt.dk/sundhed/risikoen-for-hjerteanfald-er-stoerst-juleaften

Det glymfatiske system » Sådan virker det

https://www.facebook.com/reel/1533510097950563

Heart Rate Variability (HRV)

https://en.wikipedia.org/wiki/Heart_rate_variability

https://welltory.com/rmssd-and-other-hrv-measurements/

https://www.kubios.com/blog/hrv-ans-function/

Dobbeltslag

Ekstrasystoler (ekstra hjerteslag) – Hjerteforeningen

Ekstra hjerteslag – årsagen er sjældent en hjertesygdom

Ekstra hjerteslag (ekstrasystoler) – Patienthåndbogen på sundhed.dk

Blodtryk

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/

Vejrtrækning

https://biologyinsights.com/how-a-diaphragm-works-the-mechanics-of-breathing/

Bhramari as stress buster

Hjælpemidler

https://nurosym.com/pages/how-it-works



LinTronic, Randers, Denmark | © Since 2003 | Email: michael.lindgaard@lintronic.online | Mobile/SMS: +45 2876 7699